Henrik Ibsens skrifter

I erindring om det venlige sindelag over for mig, som De så ofte har lagt for dagen, kommer jeg til Dem i et lidet anliggende, der ligger mig på hjertet.

Sagen angår en ung ​landsmandinde af mig, pianistinden frøken Hildur Andersen, datter af herværende ​ stadsingeniør A. Hun har gennem den kgl. musikhandel, ​W. Hansen, modtaget en opfordring til at ​optræde ved Palækoncerten førstkommende lørdag. Hun har gjort sine studier i Leipzig og Wien, som elev af Leschetizky og har hersteds et særdeles godt navn som kunstnerinde, men nærer en ikke ganske uforklarlig skræk for København, hvor hun ikke før har optrådt og hvor hun således er ganske ubekendt med forholdene.

Selvfølgelig er det ikke min mening med disse linjer at ville forsøge på at øve nogensomhelst indvirkning på den eventuelle musikkritik i ​Deres blad, men kun at bede om at hun må blive mødt med velvilje. – Jeg interesserer mig levende for frøken A. og jeg føler mig i stor taknemmelighedsgæld til ​hendes familie, i hvis hus jeg boede under mine første ungdomsår i Bergen. – Derfor sender jeg Dem dette.